Små fif billede header 1100-1100 lisbethsnede.dk
Fysioterapeut Birgitte Kristine Nielsen skriver om de nye regler i forbindelse med vederlags fysioterapi

Fysioterapeut  Birgitte Kristine Nielsen

I denne artikle vil jeg, hjælpe dig igennem junglen af regler omkring fysioterapi til gigtpatienter. Først og fremmest skal det siges, at alle kan få hjælp af fysioterapeuter. Det handler om økonomi. Du kan, som patient gå ind fra gaden og få en tid hos en fysioterapeut, nøjagtig som det er tilfældet hos en kiropraktor. Er du medlem af Sygesikringen Danmark får man pt. 133 kroner i tilskud til den første behandling og herefter 88 kroner pr. behandling. Tilskuddet til holdtræning fra Danmark er 41,15 kroner pr. gang.

Pr. 1/1-2016 får medlemmer disse tilskud uanset om de har en henvisning eller ej og uanset om den autoriserede fysioterapeuten har overenskomst med sygesikringen eller ej. Du betaler selv regningen og når fysioterapeuten har registreret din betaling får du tilskuddet fra Danmark.

Hvis du har et eller flere symptomer, som lægen vurderer at en fysioterapeut, vil kunne hjælpe dig med, findes der 3 forskellige ordninger lægen kan henvise dig under. Du kan frit vælge, hvilken fysioterapeut du vil have behandling af, såfremt du selv er i stand til, at stå for transporten til klinikken. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du som udgangspunkt vælge den fysioterapeut der er tættest på dig eller en mobil fysioterapeut i dit område. (Se evt. klinikguiden. Der er også i nogle kommuner mulighed for at få fysioterapi i kommunalt regi, men dette vil jeg ikke komme ind på, da jeg ikke kender vilkårene for dette.

De 3 ordninger i den private sektor

51´er ordningen – her går patienten til egen læge, som vurderer om du har mulighed for at få en henvisning. Med en henvisning får du tilskud fra den offentlige sygesikring til behandling, såfremt du vælger en fysioterapeut, der har overenskomst med sygesikringen. Det er pt. godt 100 kroner i prisforskel.

62´er ordningerne også kaldet vederlagsfri fysioterapi. Her betaler den offentlige sygesikring. Disse ordninger er ikke relevante, hvis du har slidgigt (Arthrose), da du så ikke opfylder kriterierne. Har du derimod en inflammatorisk gigtlidelse, er det bestemt værd at læse videre.

For at blive henvist under disse ordninger skal ALLE nedenstående kriterier være opfyldt.

  • Formålet for fysioterapien skal rettes mod den aktuelle funktionsnedsættelse. Dvs. har du været på skiferie og brækket benet og din gigt primært er i fingrene, så dækkes genoptræningen af benet ikke af denne ordning.
  • Tilstanden skal være varig. Den skal vurderes at være mere end 5 år og efter et uheld, kan dette først vurderes et år efter uheldet.
  • Personen skal have en diagnose som er omfattet af diagnoselisten. På listen står bl.a. Kronisk leddegigt (R.A.), Psoriasisgigt, Rygsøjlegigt (Morbus Bectherew), Kronisk Polyarthritis ( f.x. som følge af LED, mb. Sjøgren og mb. Reiter), samt Sclerodermi. For uddybende diagnoseliste m.m. Vejledning om adgang til vederlags fysioterapi. 
  • Det sidste kriterium omfatter graden af handicap og afgør om du som patient udelukkende kan få vederlagsfri holdtræning eller også kan få individuelle behandlinger.

HOLDTRÆNING: Dette er du berettiget til, såfremt du har en PROGRESSIV LIDELSE som f.eks. de inflammatoriske gigtsygdomme nævnt ovenstående i pkt. 3 i. Diagnosen skal være stillet af speciallæge og du skal have symptomer grundet diagnosen.

INDIVIDUEL BEHANDLING/TRÆNING: Dette er du berettiget til, hvis du har et SVÆRT FYSISK HANDICAP. Sundhedsstyrelsen beskriver dette i et eksempel med negativ afgrænsning. En person, som kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap.

Jeg vil lige knytte nogle bemærkning til klassiske tvivlspørgsmål. Hjælpemidlet skal bruges indendørs. Det er ikke nok med en rollator eller stok, der kun bruges på ture ud af huset. Til gengæld betegnes det at spise som daglig personlig livsførelse og har du fået bestik eller andet til dette, er det et godkendt hjælpemiddel.

Hjælpen kan godt være en ægtefælle, men du må dog ikke kunne selv grundet din sygdom. Sidst skal det også nævnes, at hjælpemidlerne skal være visiteret af kommunen. Det er ikke nok, at du selv har købt en stol ekstra til at sidde ned i køkkenet og skrælle kartofler

Hvis du har opklarende spørgsmål er du velkommen til at ringe til mig på klinikken på telefon 81 40 97 87 eller sende en mail på Oestbirk@odderfys.dk

Tak for din opmærksomhed
Jeg håber du fandt vej gennem junglen.

Fysioterapeut
Birgitte Kristine Nielsen

“Birgitte Kristine Nielsen er Fysioterapi med videreuddannelse indenfor neurologisk fysioterapi, udvidet rygudredning (ULRUS), Mc Kenzie, Med Ac (DFFAS akkupunkturuddannelse), dynamisk stabilitet, bækken og palpation af bækkenbund m.m.”

Du kan læse mere om mig her eller måske booke mig til en problemstilling du eventuelt har personlig eller i din virksomhed. 

© Indlæg fra Fysioterapeut Birgitte Nielsen

Du kan læse mere om mig her eller booke mig til en problemstilling du eventuelt har personlig eller i din virksomhed, mulighederne er mange.

Related Works

No comment yet, add your voice below!


Tak for din kommentar, jeg er altid glad for kommentar