Den gode konsultation

Den gode konsultation skal ses som en proces

Jeg har sammensat en del gode forskellige guides til hvordan du opnår den gode konsultation- og ikke mindst hvordan den kan skabes!

For du kan selv gøre noget for at, din konsultation hos reumatologen/lægen forløber bedst muligt og samtidig du for alle dine forventninger opfyldt og alle forventningerne der er til dig som patient også bliver opfyldt.

Start med at, betragte den gode konsultation som et møde eller proces, der består af 3 faser. Før – under og efter! Hvert faser hører der en række problemstillinger, spørgsmål og udtryk til og der har tilhørende svar. Se dette som en tjekliste for hvad du bør være opmærksom på og som en forberedelse til selve konsulationen.

Hvad er formålet?

Formålet med at bruge redskaberne er, at det skal hjælpe dig til at få dine egne ønsker og behov til din medicinske behandling bliver sat på dagsordenen. Den skal understøtte en god dialog med din læge/dermatolog og den forløber bedst mulig for dig og du samtidige for stillet alle dine spørgsmål og ikke sidder tilbage med uforstående spørgsmål, bekymring og en lettere forvirring, samt en følelsen af at du har mistede kontrollen over “konsultationen”. Du kan være forberedt, tager ansvar for din egen situation og opnår den gode konsultation.

FØR konsultationen

Hvad gør du for at, dokumentere ”dine” symptomer? og er du forberedelse til konsultationen?

* Personlige medicindagbog –  Udarbejd en gigtdagbog, hvor du har overblik over henholdsvis gode og dårlige dage.
* Tag et billeder af dine hævet led og tag dem med til Reumatologen/lægen

Hvad gør du, hvis du har mange spørgsmål?

* Skriv alle dine spørgsmål ned på en blog som de kommer, du kan ikke huske dem på selve dagen.
* Sorteres dem og dan dig først et overblik og find ud af, hvilke der er vigtigst.
* Notér de vigtigste øverst
* Hvilke spørgsmål kan sygeplejersken hjælpe med?

Hvilke spørgsmål kan kun reumatologen / lægen besvare?

Hvad vil du med konsultationen og hvordan vil du opnå dette? Sæt dig et mål for konsultationen og vær udelukkende fokuseret mod dette.

Bisidder:

Hvad er fordele og ulemper ved en bisidder?

Fordele:
* Fire ører hører bedre end to og de ekstra ører hører altid det hele, hvor du som syg ikke altid for alt med fra samtalen.
* De kan yde støtte og opbakning, så man ikke bliver overhørt og umyndiggjort og føler sig usynlig i procesen.

Ulempe:
* Bisidder kan tage styringen og stille for mange (irrelevante) spørgsmål, hvis ikke bisidderen kender sygdommen godt nok!

Under konsultationen

Hvad gør du for at sikre et godt samarbejde med lægen / reumatologen? Gennemførelse af en god konsultationen!

* Kom til tiden!
* Vær ærlig i din kommunikation
* Vær åben
* Vis respekt og skab tillid
* Brug humor til at, få samtalen til at glide
* Stil KRAV! -til at lægen/reumatologen er forberedt og har læst din journal.

Hvad gør du, hvis du ikke forstår svaret fra din læge / reumatolog?

* Hold fast i dit spørgsmål, spørg igen og kræv et svar (på den pæne måde)
* Spørg eventuelt din sygeplejersken, når du kommer ud fra konsultation ved lægen / reumatologen.
* Ring til afdelingen efterfølgende og gengiv dit svaret for at sikre du har forståelsen for kommende behandling.
* Hvad gør du for at sikre, at alle oplysninger kommer i din journal?

Tjek din patientjournal efter behov på sundhed.dk eller få udleveret en kopi hos din egen læge eller ved sygeplejersken på afdelingen.

Hvordan sikrer du, at dialogen med lægen / reumatologen bliver struktureret?

* Sæt dig et mål dagen før konsultationen, hvad forventer du at, få svar på!
* Afstem dine forventninger, når du kommer ind (fortæl hvad du forventer at, få med fra konsultationen den dag)

Hvordan kan du vise det mest “retvisende”billede” af din sygdom og smertesituation?

* Anvend din personlige medicindagbog – den udarbejdet gigtdagbog –notér udsving og tag billeder
* Vær ærlig, men giv ikke lægen / reumatologen et øjebliksbillede
* Man skal ikke fortælle, hvordan man har det her og nu, men hvordan du har haft  det siden sidst – MED andre or, hus også de dårlige dage!

EFTER konsultationen

Hvad gør du, hvis du ikke kan forstå eller der er noget du ikke har forstået efter konsultationen?

* Ring til sygeplejersken, hvis du er i tvivl! De hjælper gerne ?

Hvad gør man, hvis man får bivirkninger i forbindelse med ny medicin?

* Alt afhængig af bivirkninger ringes der til enten din pågældende afdeling eller til egen praktiserende læge.
* Fingre prej er; al reumatologiske spørgsmål går til reumatologis afd. og øvrige rettes til egen læge.

Hvad gør du, hvis dialogen med reumatologen går skævt?

* Tag en snak med din læge / reumatolog for at, udrede situationen.
* Bed sygeplejesken om at, du ønsker tilknytning anden læge, hvis du mener at, kommunikationen ikke er til at, forbedre.
* Tag en bisidder med ALTID!
* Søg hjælp og vejledning hos sygeplejerken.

Hvad kan du gøre for at forberede dig bedre inden næste konsultation?

* Forberedelse er Nøgleordet! ?

Har du stadig brug for lidt mere materiale til, at få den gode konsultation helt ind under huden, kan med fordel booke mig hos din foreningen, i din virksomhed eller til dig selv, mulighederne er mange. 

Du kan finde redskaberne ’Min personlige medic- indagbog’ og ’Forberedelse af konsultation’ samt informationer om, hvordan du kan bruge det på hjemmesiden; www.socialstyrelsen.dk.

Spørgeskema: medicindagbog.pdf – Spørgeskema: selve konsultationFacebookTwitterLinkedIn

Hvad er kronisk sygdom?

En kronisk sygdom er en livsændrende og langvarig sygdom eller en sygdomsforløb, der kan kontrolleres, men ikke helbredes og tit udvikler sig langsomt. 

Hvis en sygdom skal fortolkes som kronisk, anvendes det normalt når er sygdomsforløbet varer længere end tre måneder. Kronisk sygdom der er vedvarende og karakteriseres følgende:

  • Sygdommen har senfølger
  • Behov for langvarig behandling 
  • Behov for rehabilitering 
  • Behov for pleje
  • Fører til dårligere livskvalitet 
  • Tilstanden er vedvarende

Hver femte voksne lever i dag med mindst en kronisk sygdom. Det betyder at 20% af danskerne over 18 år har en af de hyppigste kroniske sygdomme og ud af dem har 15% flere sygdomme samtidig.

Livet med en kronisk sygdom kan svække ens immunforsvar. Det betyder at man kan være i en øget risiko for at blive smittet, fordi immunforsvaret ikke helt virker som det skal. Kroppen mindsker sin evne til at bekæmpe infektioner på og betyder, at her er kronisk syge også i øget risiko for komplikationer under eks. lungebetændelse, influenza- og virusforløb.

Visse sygdomme eller lidelser kan forebyggelse være et effektivt i forhold til, at reducere den mulige udvikling af sygdommen og den effekt. Tidlig opsporing af sygdommen, jo større muligheder er der for at forbedre prognosen og forebygge forværring 

Det vigtigste for kroniker, er at leve med sin sygdom. Kronisk syge skal hjælpes til hjælp til selv-hjælp og finde den røde tråd i livet med en kronisk sygdom. 

Behandlingen af en kronisk diagnose består af mange forskellige sundhedsfaglige indsatser i løbet af et sygdomsforløb. Det er utrolig vigtigt, at der sikres sammenhæng mellem indsatserne, derfor skal kronisk syge opleve et godt sammenhængende mellem de involverede mod et fælles mål for forløbet. 

Spørgsmål som Hvad er kronisk sygdom? – Hvad er kronisk sygdom?  – Hvad er en kronisk sygdom? – Hvad betyder kronisk sygdom? – Kronisk sygdom hvad er det? Er tit de spørgsmål vi søger, når livet rammer en krise.

Derfor en kort intro til ”hvad” livet som kronisk syg er.  

Kilde:  SSI

Læs om mig 

Kursus 

Foredrag 

Vederlags fysioterapi

Fysioterapeut Birgitte Kristine Nielsen
Fysioterapeut Birgitte Kristine Nielsen skriver om de nye regler i forbindelse med vederlags fysioterapi

Fysioterapeut  Birgitte Kristine Nielsen

I denne artikle vil jeg, hjælpe dig igennem junglen af regler omkring fysioterapi til gigtpatienter. Først og fremmest skal det siges, at alle kan få hjælp af fysioterapeuter. Det handler om økonomi.

Du kan, som patient gå ind fra gaden og få en tid hos en fysioterapeut, nøjagtig som det er tilfældet hos en kiropraktor. Er du medlem af Sygesikringen Danmark får man pt. 133 kroner* i tilskud til den første behandling og herefter 88 kroner pr. behandling. Tilskuddet til holdtræning fra Danmark er 41,15 kroner pr. gang.

Pr. 1/1-2016 får medlemmer disse tilskud uanset om de har en henvisning eller ej og uanset om den autoriserede fysioterapeuten har overenskomst med sygesikringen eller ej. Du betaler selv regningen og når fysioterapeuten har registreret din betaling får du tilskuddet fra Danmark.

Hvis du har et eller flere symptomer, som lægen vurderer at en fysioterapeut, vil kunne hjælpe dig med, findes der 3 forskellige ordninger lægen kan henvise dig under. Du kan frit vælge, hvilken fysioterapeut du vil have behandling af, såfremt du selv er i stand til, at stå for transporten til klinikken. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du som udgangspunkt vælge den fysioterapeut der er tættest på dig eller en mobil fysioterapeut i dit område. (Se evt. klinikguiden). 

Der er også i nogle kommuner mulighed for at få fysioterapi i kommunalt regi, men dette vil jeg ikke komme ind på, da jeg ikke kender vilkårene for dette.

De 3 ordninger i den private sektor

51´er ordningen – her går patienten til egen læge, som vurderer om du har mulighed for at få en henvisning. Med en henvisning får du tilskud fra den offentlige sygesikring til behandling, såfremt du vælger en fysioterapeut, der har overenskomst med sygesikringen. Det er pt. godt 100 kroner i prisforskel.

62´er ordningerne også kaldet vederlagsfri fysioterapi. Her betaler den offentlige sygesikring. Disse ordninger er ikke relevante, hvis du har slidgigt (Arthrose), da du så ikke opfylder kriterierne. Har du derimod en inflammatorisk gigtlidelse, er det bestemt værd at læse videre.

For at blive henvist under disse ordninger skal ALLE nedenstående kriterier være opfyldt.

*Priserne er aktuelle for artiklens udgivelse i 2016, derfor også ændret i forhold til årstal.

Det smukkeste jeg ved

Nordic Head, varmevest, Lisbeth Snede 2020

ANNONCE – REKLAME 

Det smukkeste ved Danmark, kan straffe mig noget så grusomt

Noget af det bedste jeg personligt selv ved, er at komme ud og nyde vores danske natur. I disse corona epidemi uger har jeg været lidt aflukket for omverden og derfor bestemte jeg mig for, at nu skulle det være. Jeg ville se (i fornuftigt samråd med min fysioterapeut, selvfølgelig) om kroppen kan holde til at spille golf, og det er et stort måske!

For jeg er så kuldeskær – men for mig hænger golf og natur sammen. I mange år har jeg stået på siddelinjen og kikke på de storslået naturoplevelser manden min er kommet hjem og beretning om.  

Jeg synes simpelthen vi har så smukt, et lille land, som konstant er i forandring med vores skønne årstider.

Foråret hvor alt står i knop og de grønne farver, varierer fra de lyse toner til den mørke dybe farve, som mindre som en ølflaske. Efteråret smukke farvespil, der har alt på hele farveskalaen.

Smukke Danmark

Noget af det smukkeste jeg ved, er at gå en tur, ud og se årstidens farvestpil og mærke solens på mine kinder. Især om vinteren, hvor rimfrosten stadig ligger som et rent, hvidt tæppe ud over Danmark.

Jeg synes det er en ubeskrivelig friskhed ved at komme ud, og nærmest kunne høre frosten rasle, som flasker der støder mod hinanden i det fjerne. Åh, og er jeg den eneste der lidt bliver til et barn, når der bliver så koldt udenfor at man kan se sin egen ånde? 

Kort fortalt, jeg synes Danmark er dejlig, meget dejlig i alt sin synlig og skjulte skønhed. Men jeg må også være ærlig, Danmark er ikke lige så dejligt et sted for min leddegigt.

Alt hvad jeg finder smukt med mine øjne og sind, har min krop det med at straffe mig for, at udforske for lang tid. Kulde gør ondt i marv og ben. og jeg mener altså ikke når jeg har været ude og gå i en time, eller derover, men som det gør ondt bare når jeg skal hente posten, eller ud til min bil. 

Men jeg har nu fundet en løsning på mine problemer, og løsningen er Nordic Heat! 

Nordic Heat

Nordic Heat er et dansk firma som producere varmetøj, drevet af Lithium-Ion batterier, som kan genoplades. Nordic heat er førende på det europæiske marked indenfor varmetøj, og deres batterier kan derfor holde helt op mod 5 timer per opladning. (har selv testede det op til 2 timer). Det skulle være tids nok for de fleste mennesker, til at nå at gå et par gange med hunden eller bare komme ud og nyde vores smukke natur (også i de koldere måneder), eller gå en omgang på golfbanen.

Varmetøjet fra Nordic Heat, kommer med tre indstillinger. Grøn, gul og rød, hvor grøn er den laveste, og rød den højeste. Tøjet er designet til, at du begynder at tænde for varmefunktionen, FØR du begynder at fryse. Det er altså ikke et produkt skabt til at varme dig op, men til at holde din temperatur.

Den virker sgu...

Min første udfordring omkring golf, er at selv om Danmark er dejlig, er det tit også meget blæsende. Det betyder for mig en hurtig meget kold krop med smertefulde stive led.

Første tælling i at jeg ikke kan udføre et slag på golfbanen. Jeg fik dog en redning i vesten fra dag 1. Den er nemlig udstyret med 3 indstillinger rød-gul-grøn.

Grøn-indstilling er hvis du har brug for at holde kulden ude, gul er for at holde dig selv varm, og rød er til at give en høj intens varme, i en kortere periode. Du kan altså godt risikere at brænde dig på produktet, hvis du bruger indstillingerne forkert.

Dog er der også i tøjet en over-ophednings-sikring, der sørger for at varmetøjets temperatur, aldrig overskrider max. 55 C, før det selv automatisk slukker. Det burde ikke være nødvendigt at skrive, men for en god orden skyld, så skal der selvfølgelig gøres opmærksomme på, at man enten skal skrue ned for varmen, eller slukke produktet, hvis man føler nogen form for ubehag fra produktet under brug. 

Skandinaviske forhold

Min vest er i størrelse M. Det er også den størrelse jeg normalt bruger. Når jeg skal have ekstra lag tøj inden under. Nordic Heat kører nemlig tilpasset efter skandinaviske forhold. Damer burde dog vælge en str. mindre i Nordic Heat undertøjet end de plejer, alt andet er normale størrelser.

Selv om min krop har store udfordringer vedr. kulde (blå fingre/træer), så er jeg ikke berigtiget til tilskud fra kommunen. Selv om det kunne ændre en stor del af min hverdag.Hos Nordic Heat er det faktisk muligt at bruge sin bevilling fra kommunen – du kan skrive til dem HER.  

Tøjet har en særdeles god indvirkning på dit ve og vel, og kan forebygge muskelspændinger, smerter, forkølelse, lindre gamle skader, gigt m.m. Det må jeg sige, at det har den for mig.

Slut med, at sige NEJ bare fordi jeg fryser, nu hedder det JA, og jeg kan se frem til et forår med masser af dejlige oplevelser pga min nye varme vest.

Nu sidder du nok og tænker, jamen det er da ikke kun pga. af en vest, at du nu siger ja til tingene og selvfølgelig er det ikke det.

Men hvis jeg ikke havde fået lov til, at prøve vesten og se hvad den kunne gøre for mig – ville have opdaget den. Mest af alt fordi det er en stor udskrivning økonomisk. Men også fordi det ikke er annonceret til mig, som kronisk syg. 

Men jeg kan se i bagspejlet, alle de gange hvor jeg har måtte tage hjem eller sidde og fryse til hyggeaftner på terrassen og til diverse familie begivenheder. Det er slut nu og det gør, at jeg er mere tilbøjelig til at sige, at uden den vest, var jeg eksempel ikke begyndt at spille golf i april måned og det er da en stor ting for mig.

Med ønsket om en skøn dag fra mig til dig og husk du er mere end velkommen til at kommentere, dele eller like, det jeg lavet -og tak fordi at du læser med!

Følg med på de sociale medier

Her kan du læse om hvordan livet er, med en følgesvend af en kronisk sygdom.

Læs mere HER 

De sjove ting og selv lidelserne, som kan være for svært fortælle om, face to face. 

Læse mere HER 

Grunden til at jeg startede den, er for at fortælle alle aspekter af det, med at leve med en evig følgesvend.

Læs andre indlæg HER

Spoon Theory (Ske-teorien)

Hjælp Til Forståelse For Det, At Have En Kronisk Sygdom

Ske -teorien er en handicapmetafor og neologisme, der bruges til at forklare den reducerede mængde af ens energi, der er til rådighed for aktiviteter i dagligdagen og produktive opgaver, der for personer med en kronisk sygdom.

Teorien er en visuel repræsentation, der bruges som en måleenhed, der bruges til at kvantificere, hvor meget energi en person har i løbet af en given dag. Hver aktivitet kræver et givet antal skeer, som kun erstattes som personen “genoplader” gennem hvile. En person, der løber tør for skeer, har ikke andet valg end at hvile, indtil deres skeer er genopfyldt.

Kender du Ske Terorien (The Spoon Theory)

Denne metafor bruges til at beskrive den planlægning mange mennesker skal gøre for at bevare og rationere deres energireserver for at udføre deres daglige aktiviteter. Planlægning og rationering af energiforbrugende opgaver er blevet beskrevet som værende en stor bekymring for dem med kroniske og træthedssygdomme, sygdom eller tilstande. Teorien forklarer forskellen mellem dem, der ikke synes at have energibegrænsninger og dem der gør.

Teorien bruges til at lette diskussioner mellem dem med begrænsede energireserver og dem uden. Fordi sunde mennesker typisk ikke er optaget af den energi, der udøves under almindelige opgaver som badning og klædning, hjælper teorien sunde mennesker med at indse mængden af ​​energi, som kronisk syge eller handicappede bruger til at komme igennem dagen.

Ske-terioen er bredt diskuteret inden for autoimmun, handicap, mentale og andre kroniske sygdom online samfund, Begrebet Spoonie er nogle gange brugt til at henvise til en person med kronisk sygdom, der kan forklares med skeen teori.

Betegnelsen skeer blev udarbejdet af Christine Miserandino i 2003 i sit essay “The Spoon Theory”.  Essayet beskriver en samtale mellem Miserandino og en ven. Diskussionen blev indledt af et spørgsmål fra den ven, hvor hun spurgte om, hvad der havde lupus. Essayet beskriver derefter Miserandino’s handlinger, der tog skeer fra nærliggende tabeller til brug som et visuelt hjælpemiddel.

Gav sin veninde en håndfuld skeer.

Hun gav sin ven tolv skeer og bad hende om at beskrive begivenhederne på en typisk dag og tage en ske væk for hver aktivitet. På denne måde viste hun, at hendes skeer eller energienheder skal rammes for at undgå at løbe ud inden slutningen af dagen.

Miserandino hævdede også, at det er muligt at overskride den daglige grænse, men det betyder at låne fra fremtiden og kan resultere i ikke at have nok skeer næste dag. Miserandino foreslog, at skeensteorien også kan beskrive virkningerne af psykiske sygdomme.

Ifølge skeensteorien kan skeerne altså ens energi niveau udskiftes efter hvile eller søvn. Men mennesker med kroniske sygdomme, såsom autoimmune sygdomme og forskellige handicap kan have søvnproblemer. Dette kan resultere i en særlig lav energiforsyning. Nogle handicappede kan ikke være trætte af handicapene selv, men af den konstante indsats, der kræves for at passere som ikke-handicappede.

Hvis du ikke har hørt om ske-teorien før, håber jeg at dette har givet dig en bedre forstårelse for teorien. Jeg bruger den ikke selv så tit, da jeg får måbende øjne fra min omgangs kreds, men jeg har brugt den mere i fagligt henseende og der har den givet god mening.

Det er en genial måde at, forklare sine omgivelser det på og denne visuelle fortælling af hvordan en kronisk syge energiforbrug fordeles.

Book mig 

Læs om mig 

Kursus